Bellevue 1993

Ingredienserne var tre unge gutter med gåpåmod, et amatørkor med masser af talent, den første gennemkomponerede danske musical og et par garvede teater- og musikfolk. Den cocktail blev serveret for teaterdirektør Jes Kølpin fra Bellevue Teatret, og den smagte så godt at han besluttede sig for at sætte denne nyskrevne musical op.

Det fulgte glimrende i samme spor som teatret havde kørt i årene forinden, nemlig med primært at vise ny dansk dramatik med nykomponeret musik, og som Kølpin selv skrev i programmet: “At lukke 100 unge entusiastiske, glade og dynamiske kunstnere ind på sit teater er en kæmpe glæde. Og at være med til at opleve deres debut på scenen er en uforglemmelig oplevelse.” Der var altså på forhånd store forventninger til denne nye musical om sagnriget Atlantis’ sidste tid og undergang og til de medvirkende.

De tre unge bagmænd havde ingen erfaring i musicals, Sune Svanekier havde instrueret en musical på Espergærde Ungdomsskole, Thomas Høg havde skrevet tekster til “Onkel Dum og Bananerne” og Peter Spies var en temmelig uortodoks popkomponist. Alligevel havde de revet to år af deres liv ud for at sætte Atlantis sammen, hvilket medførte både store uenigheder og megen uklarhed undervejs.

Den 12. august 1993 skulle den store prøve så stå, for den dag var der urpremiere på Atlantis. Rygterne siger, at de sidste detaljer først kom på plads lige inden tæppet gik, og at Epilogen fik foretaget nogle ændringer i pausen! Det betød, at de der ikke lige hørte hvad der skulle foregå ikke fik gjort det samme som de øvrige medvirkende da Atlantis gik under til sidst, hvilket gav et meget autentisk kaos på scenen. Publikum opfattede formentlig ikke noget, men det var efter sigende noget der gav lidt grå hår hos de tre bagmænd.

Dernæst ventede anmeldernes dom, og de var altovervejende meget positive. Atlantis blev sammenlignet med det bedste som West End i London og Broadway i New York kunne byde på, Peter Spies blev nærmest ophøjet til den danske Andrew Lloyd Webber og flere af de unge hovedroller blev udråbt som de nye stjerneskud på den danske musicalhimmel. De anmeldelser – og rygtet generelt – fik folk til at strømme til Klampenborg for at se dette nye musicalfænomen, og Atlantis gik for fulde huse i to uger. En af de begejstrede publikummer var Morten Grunwald, teaterdirektør for Østre Gasværk Teater i København, og meget i tråd med en af hans berømte filmroller fik han udtænkt en plan der var både timet og tilrettelagt….