Cast:
Silvan: Jacob Launbjerg
Adalena: Pernille Petersson
Jabbadoor: Anders Teigen
Atlas: Palle Kibsgaard
Miranda: Nicoline Siff Møller
Salene: Helle Krogsbøll
Zan-Zan: Michael Mathiesen og Jesper Mayland
Koptos: Johnny Jørgensen og Martin Loft
Livilla: Mette Lykke Kofoed
Instruktør: Sune Svanekier
Korinstruktør: Johnny Jørgensen og Jais Larsen
Rygtet om Atlantis’ succes var også nået til den anden side af Storebælt, bl.a. til direktøren for Vejle Musikteater, Peter Sindberg. Han var i 1995 blevet kontaktet af de tre bagmænd med henblik på at lave en turné i Jylland i samarbejde med Østre Gasværk Teater. Men sådan skulle det ikke gå, Gasværket trak sig ud af projektet og det hele så lidt sort ud. Det ville Peter Spies dog ikke være med til, så han trådte til som co-producent og turnéen blev en realitet i foråret 1996.
Premieren stod på Musikteatret Vejle den 3. april 1996, og siden Gasværket var der igen sket et par udskiftninger i rollebesætningen. Den talentfulde Launbjerg-familie kunne fremvise en bror mere til at efterfølge Søren og Henrik, dermed fik Jacob Launbjerg lov til at overtage sine brødres rolle som Silvan. Anders Teigen var tilbage som eneste Jabbadoor, det samme var Mette Lykke Kofoed som Livilla, Koptos blev delt mellem Johnny Jørgensen og Martin Loft, mens Zan-Zan var tilbage hos Michael Mathiesen i selskab med Jesper Mayland. Endelig var rollen som Salene overtaget af Helle Krogsbøll mens Atlas blev sunget af Palle Kibsgaard, som begge havde været understudies i de respektive roller på Gasværket.
Da det var en turné kom forestillingen rundt i flere byer, nemlig Aarhus, Aalborg og Herning, hvorefter den vendte tilbage til Vejle for at runde af. Samtidig var arbejdet med opsætningen tilbage i hænderne på de “oprindelige”, idet Sune Svanekier instruerede med assistance fra Thomas Høg, mens Johnny Jørgensen og Jais Larsen stod for korinstruktionen. Endnu en gang var der strammet lidt op i handling og musik, og den nye version blev godt modtaget af det jyske publikum, der ligesom publikum i København og omegn blev betaget af den gode musik og historie. Det betød for tredje år i træk fulde huse i stort set hele spilleperioden, og efterhånden var eventyret om opsætningerne endnu større end den eventyrlige historie i selve musicalen.