Danmarksturné 2021

Cast:

Silvan: Thomas Høj Falkenberg
Adalena: Johanne Milland
Jabbadoor: Stig Rossen
Atlas: Jakob Zethner
Miranda: Kaya Brüel
Salene: Pernille Petersson
Zan-Zan: Kim Hammelsvang
Koptos: Jonas Rasmussen
Livilla: Annalouise Gomard
Eunyppe: Søren Bech-Madsen

Ensemble: Annalouise Gomard, Astrid Højgaard, Emilie Groth Christensen, Katrine Schmidt Nørgaard, Kirstine Moses, Maria Overgaard Vinther, Mille Lambert, Nynne Holmen, Anders Gjesing, Christopher Schøllhammer Rørmose, Emil Asbjørn Madsen, Kenny Duerlund, Morten Lindemann Olsen, Rasmus Faartoft, René Wormark, Søren Bech-Madsen, Ulrik Aabye-Hansen

Selv om Atlantis havde gået sin sejrsgang gennem masser af opsætninger rundt omkring i landet, så havde der ikke været lavet en professionel opsætning siden 2005. Men det besluttede producenten Mikkel Rønnow sig for at gøre, efter at være blevet blæst bagover af publikums ellevilde reaktioner på Jubilæumskoncerterne i 2018.

Et nyt hold skulle derfor sættes sammen, dog med et kærligt nik tilbage til nogle af de tidligere opsætninger. Silvan blev – ligesom i 2005 – varetaget af Thomas Høj Falkenberg, mens Pernille Petersson var blevet opgraderet aldersmæssigt fra prinsesse Adalena til Salene. Det store trækplaster var verdenskendte Stig Rossen i rollen som Jabbadoor, mens de øvrige roller var lagt i hænderne på kendte ansigter fra den danske musicalverden.

Opsætningen havde premiere i Tivolis Koncertsal 11. september 2021 og tog også på turné i hhv. Aarhus, Odense og Holstebro. Og for første gang blev der indspillet en fuld studieversion af forestillingen – den oprindelige udgivelse fra 1995 var kun uddrag. Udgivelsen fra 2021 kan fortsat købes her, både som CD, LP og digital download.

Hele holdet
Adalena og Silvan
Koptos og Livilla
Zan-Zan og Jabbadoor
Koptos, Silvan og Eunyppe
Adalena og Atlas
Programforside
Peter Spies, Sune Svanekier, Thomas Høg
Hele holdet - i farver
Orkestret
Castet